Job

Er du vores næste kollega?

Hos EcoVista er vi altid på udkig efter dygtige medarbejdere, der kan bidrage til vores kunders virksomheders trivsel. 

Hvis du brænder for regnskab og ønsker at være en del af et dynamisk team og en virksomhed, der støtter dig, så send gerne en ansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi søger nu

EcoVista som arbejdsplads

En arbejdsplads, der holder af sine medarbejdere

Hos EcoVista servicerer vi mere end 100 mindre virksomheder med alt indenfor daglig bogholderi, administration og løn. Derudover tilbyder vi moms- og skatterådgivning samt udarbejdelse af årsrapporter.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor vi:

  • har fleksible arbejdstider uden overarbejde
  • har plads til mangfoldighed
  • har mulighed for udvikling af kompetencer
  • har fokus på at levere ydelser af høj kvalitet
  • sætter pris på, at det er sjovt at gå på arbejde


For EcoVista er det vigtigt at følge med udviklingen og holde os opdaterede, så vi kan videreudvikle de løsninger, vi tilbyder vores kunder. Det gør vi ved at hente inspiration i branchen gennem deltagelse i erfagrupper og via tillidsposter i branchespecifikke bestyrelser.

Vi passer på hinanden og viser samfundsansvar

Samfundsansvar (CSR)

EcoVista arbejder for at skabe bedre vilkår for iværksættere og mindre virksomheder ved at tilbyde gratis rådgivning og afholde seminarer for iværksættere og ved at deltage i erhvervsforeningsarbejde.

I lokalområdet støtter vi det frivillige foreningsliv med gratis rådgivning til foreninger i konkrete sager og ved at tilbyde attraktive priser på vores ydelser.

EcoVista lægger vægt på mangfoldighed og har underskrevet Københavns mangfoldighedscharter. Vi stræber mod at have en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads.

EcoVista støtter op om det lokale arbejdsmarked, ved at ansætte personale på særlige vilkår eller med tilskud, for at give dem en mulighed på arbejdsmarkedet.

  • Vi ansætter gerne medarbejdere på særlige vilkår eller i arbejdsprøvning, for at give dem en mulighed for at komme tilbage til arbejdsmarkedet eller afprøve egne evner på en arbejdsplads.
  • Vi ansætter personale med tilskud, hvis der er udsigt til efterfølgende fastansættelse eller hvis ansættelsen vil øge medarbejderens kompetenceudvikling eller konkrete arbejdsmarkedserfaring.